Spejder i 100 aar

Af Jens-Peter Jørgensen

Jeg har et hæfte, som vi lavede i anledning af at vi startede en ny patrulje, som vi kaldte Primierne. Måske er der nogle i hytten der ind imellem læser i de gamle dagbøger, der allerede står på hylderne, og derfor mener jeg, at vores beskedne hæfte fra dengang bør være en del af historien.

Der står kun hvem vi var, som startede Primierne, ikke nogen dagbog eller nogle af de spændende ting vi foretog os – det var ikke det, vi brugte tiden på!

Baggrunden for PRIMI-navnet
Også før vi startede Primierne, var det sjovt at være spejder.

Der var allerede Musvågerne og Glenterne (vist nok som i dag), men vi var nogle, der trængte til noget andet, noget nyt og spændende for os.

Vi syntes, at der var ved at gå for meget søm, brædder og gasblus i spejderarbejdet, vi ville tilbage til rødderne og være mere primitive (deraf navnet) – ikke som disciplinerede spejdere i korrekt uniform, vi ville have det sjovt og vi var jo også en del af ungdomskulturen dengang. Tøj fra militær overskudslager, langt hår og fredsmærker/atomkraft nej tak mærker mv.

Som jeg husker denne, min, spejdertid, var vi meget aktive. Vi var på weekendture i Lyngstauan nærmest hver måned. Vi passede os selv, der var ingen ledere der blandede sig.

Tabet af en patruljekammerat
Vi dannede Primierne den 13. marts 1974. Inden vi skulle på Korpslejr, Hvalpsund sommeren 1974 lavede vi stentrolde, som skulle bruges som gaver på lejren og støbte guld-sild i bly (så det lignede røget sild), som vi skulle have på uniformen. Det var især Lars Kyhn og hans far, der stod for produktionen.

Dagen før afrejse kørte Lars galt, han blev kørt ned på sin røde Puch knallert ved Nylars som han lige havde fået. På den første dag af den store korpslejr fik vi at vide, at Lars var død. Hold da op, det var så forfærdeligt. Men jeg tror, at det var med til at styrke sammenholdet hos os andre.

Hvalpsund 1974

Korpslejeren Blev nu alligevel en kæmpe oplevelse og Gasolin spillede på den store scene. Faktisk fik Troppen et par nye spejdere bare fordi de ville med og se Gasolin.

PRIMIERNE dengang og i dag
Nå, det var Primierne, det handlede om. Vi lavede meget spejderarbejde, byggede blandt andet en flot lejrplads i Lyngstauan (uden søm), tog på hejk, og havde i det hele taget nogle super år, inden vores spejdertid så småt løb ud.

Det er lidt sjovt for en gammel spejder som mig, at min søn nu er med i Primerne!
Ja, patruljen eksisterer skam stadig. Den flotte patruljestander, vi lavede dengang, bliver stadig brugt. Pas godt på den!

Værdierne i patruljearbejdet har jo nok (forhåbentlig) ændret sig siden 1974. Dog er jeg sikker på, at tidens spejdere også vil kunne bruge det, de lærer ved spejderarbejdet, resten af livet.

Jens Peter Jørgensen, tidligere PRIMI
og nu spejderfar til Elias og Jonathan

af Hanne Hueg, Gruppeleder
Sct.Georgs Dag den 23.april hang uløseligt sammen med Sct.Georgs Parade på selve dagen, uanset hvilken ugedag det så var:

”Sct. Georgs Dag den 23. april 1961: Hele Troppen mødtes ved lokalet kl. 10. (Lokalet lå i daværende Havnegade i et af Rønne Kommune ejet hus. I dag er der en græsplæne, lige ved trafiklyset til færge opmarchbåsene)

Da alle var kommet, stillede vi op, og fanen blev rullet ud. (Vi har stadig samme fane, men ønsker os en ny!) Derefter gik vi med trommerne i spidsen gennem Torvet og ud til Galløkken.

Der stillede vi op igen og sang en sang. Derefter læste Margit budskabet op, og Lis havde også et til blåmejserne.

Så sang vi endnu en sang. Først fik blåmejserne deres mærker og dernæst spejderne. Fra vores patrulje fik teltstang ”Bager” og ”Litteratur.” Pløk fik II kl. Prøven og Græskant III kl.Prøven.

Til slut sang vi ”Vær beredt.” Jeg har glemt at skrive, at vi også bekræftede vores løfte, og der var en spejder, der aflagde det. Derefter gik vi hjem til lokalet, vi rullede fanen sammen og trådte af.”

(tegning fra dagbogen)

af Hanne Hueg, Grupperleder
Vi skal skrue tiden tilbage til januar 1961 – det var altså før, jeg selv blev spejder

Følgende piger var da i ”Panther-patruljen:” Jette Holm (Bardun), Anne Marie Holm (Rie), Anna Irene Have (Kølle), Grete Rønne Hansen (Pløk), Kirsten Hansen (Tagskæg), Vibeke Lundstrøm (Græskant), og Lise Holm (Teltstang).

Patruljen havde patruljelokale på ”Sejrsgård” hos Ries forældre, og meget af tiden til patruljemøderne gik med ”lektier” – knob – prøver m.v.

”Pantherne” tog også på vandreture og week-ends, ofte sammen med ”Hjorte-patruljen” som i øvrigt var den første patrulje, jeg kom ind i, den 16. april 1962.

Her er en beretning fra en tur den 10 – 11 -12. marts til et sted, som vi i Rønne Gruppe holder meget af!

Bardun skriver: ”Pantherne mødte hos mig kl 16. Den eneste, der ikke var der, var Rie, hun måtte ikke komme for sine forældre. Da vi havde forvisset os om, at alt var med, begav vi os på vej til Silva (drengespejdernes TL) for at møde Hjortene og hente nøgle til ”Lyngstauan.”

Da vi kom derud og fik os låst ind med noget besvær, så vi, at det hele lignede en svinesti Der var med et mildt ord møgbeskidt. Også lejrpladsen flød, så det var umuligt at få den helt i orden. Nå, men da vi havde sundet os lidt ovenpå synet, fandt vi jo ud af, at det eneste vi kunne gøre, var at muge ud i hytten, ellers var vi jo klar over, at det var os, der fik skylden for, at der så så rodet ud.”

Men tro mig, det bliver værre endnu for pigespejderne:

”Da vi endelig var færdige med det, skulle vi spise, og da vi var færdige med det igen, besluttede vi at krybe i poserne, da vi ellers frøs, og vi syntes, det var for sent at fyre op i pejsen. Da kl. blev ca. 20, kom der 3 drengespejdere. Da de ikke havde andre steder at være, gav vi dem lov til at sove i den ene ende af hytten, hvad vi senere fortrød, da det ikke var muligt at sove i den larm, der blev, men så blev vi da så kloge til en anden gang. Man må da også tænke på rygtet.

Kl. ca. 24 gav Ingrid og jeg vores tilladelse til, at der blev holdt lejrbål, da vi regnede med, at de ville blive søvnige. Vi sov kl. 2!

Lørdag: Jeg blev vækket, ved at en af drengene begyndte at råbe. Klokken var ikke mere end 6!!! Da vi ikke regnede med, at de kunne sove mere, sagde jeg, at de kunne stå op og tage deres ting og forsvinde. Det gjorde de så!”

Resten af week-enden forløb fredeligt og roligt. Lotte blev 13 år og blev fejret, og patruljerne tager først fra Lyngstauan igen søndag klokken 16.