BP’s Sidste budskab
Oversættelsen er fra William Hillcourt’s biografi: ”Baden-Powell Manden med de to liv”
TIL DRENGESPEJDERNE
Kære spejdere!
Hvis i har set skuespillet “Peter Pan”, husker i, hvordan sørøverkaptajnen altid holdt sin dødstale, fordi han var bange for, at han muligvis ikke skulle nå at få der gjort, når døden kom. Sådan er det også med mig, og skønt jeg ikke er ved at dø lige for øjeblikket, så sker det snart, og jeg vil derfor sende jer nogle afskedsord. Husk, at det bliver mine sidste ord, tænk derfor nøje over dem.
Jeg har levet et meget lykkeligt liv, og jeg ønsker, at I engang må kunne sige det samme. Jeg tror, at Gud har sat os ind i denne dejlige verden for at vi skulle være lykkelige og glæde os ved livet. men lykken skyldes ikke rigdom, ikke blot den fremgang, hæder og ære, der bliver os til del, eller selvtilfredshed.
Et skridt frem mod lykken går du, når du som dreng skaffer dig sundhed og kræfter, så at du kan blive en nyttig borger og glæde dig ved livet, når du er voksen.
Et studium af naturen vil vise dig, hvorledes Gud har fyldt verden med smukke og vidunderlige ting, som du kan glæde dig over. Vær tilfreds med hvad der falder i din lod og gør dit bedste. Se kun de lyse sider ved tilværelsen. Men den sande vej til lykken er at gøre andre lykkelige. Prøv at overlade denne verden til dine efterkommere, en smule bedre end du modtog den, og når du engang skal dø, kan du dø lykkelig i den følelse af, at du i hvert fald ikke har spildt din tid, men gjort dit bedste.
Vær beredt på denne måde til at leve og dø lykkeligt, hold altid dit spejderløfte selv efter at du er blevet voksen.
Gud hjælpe dig dermed.
Din ven,
Baden-Powell of Gilwell
TIL PIGESPEJDERNE
Kære Pigespejdere
Dette er en afskedshilsen til jer, den sidste, I får fra mig. Den er blot for at minde jer om, når jeg er borte, at det er jeres opgave i livet at være lykkelige og gøre andre lykkelige. Det lyder vældigt hyggeligt og let, ikke sandt?
I begynder med at gøre andre lykkelige ved at være hjælpsomme mod andre, men i behøver ikke at have besvær med at gøre jer selv lykkelige, for det vil I snart finde ud af kommer af sig selv, for når I gør andre mennesker lykkelige, bliver I det også selv.
Senere når I selv får et hjem, vil I ved at gøre det til et godt og hyggeligt sted at være gøre jeres mænd lykkelige, og hvis alle hjem var gode og hyggelige, ville der være langt færre beværtninger, fordi mændene ikke havde lyst til at gå ud, men ville blive i deres hjem.
Det medfører nok en del besvær for jer, men det bærer lønnen i sig selv.
Hvis I passer jeres børn godt og tager jer af dem på alle måder, bliver de glade og tilfredse, og glade børn elsker deres forældre, og der er ingen større lykke til, end at ens børn holder af en.
Jeg er sikker på, at Gud gerne vil have, at vi skal være glade ved livet. Han har sat os midt i en verden, der er fuld af skønhed og vidunderlige ting, og han har givet os ikke blot øjne til at se med, men også en forstand, så vi kan prøve på at forstå dem – hvis blot vi selv vil.
Vi kan glæde os over solens stråleglans og den skønne natur, vi kan se træers og blomsters skønhed. Vi kan undre os over, hvordan frøene spirer og frembringer unge planter, som sætter blomster, der, når det bliver deres tur, erstatter andre blomster, når disse visner og dør. For skønt de enkelte planter dør ligesom de enkelte mennesker, så dør slægten ikke, men nye generationer opstår og vokser op efter skaberens plan.
Derfor kan I se, at I kvinder er Guds udvalgte hjælpere på 2 måder: for det første skal I føre slægten videre og føde den ny generation, der træder i stedet for dem, der dør, og for det andet skal I skabe hyggelige og gode hjem her på Jorden og være jeres mænd og børns gode og livsglade kammerater.
Og det er her, I som pigespejdere får særlig betydning. Ved at være jeres mands kammerat – det vil sige, at I deler hans tanker og lønlige forhåbninger med ham – kan I hjælpe ham og støtte ham og stive ham af, og ved at opdrage jeres børn ved at udvikle dem legemligt og åndeligt vil I hjælpe dem til at glæde sig og få det fulde udbytte af deres liv.
Ved at give jeres mand og jeres børn kærlighed og livslykke på denne måde, vil I selv til gengæld få deres kærlighed, og der er ikke noget der er bedre end det her i verden.
Så vil I opdage, at himlen er ikke en ubeskrivelig form for lykke, som man når til oppe mellem skyerne engang, når man er død, men noget i selv skaber her på Jorden nu i jeres eget hjem.
Derfor skal i vise andre vejen til den sande livslykke, og det vil gøre jer selv lykkelige, og når I gør det, handler I efter Guds plan.
Gud være med jer!
Baden-Powel
