JOTI (Jamboree On The Internet) er et arrangement, som holdes i hele verden. JOTI holdes i oktober hvert år. Denne weekend chatter (snakker) spejdere i hele verden sammen på internettet.
JOTA (Jamboree On The Air) har kørt siden 1957 på verdensplan og siden 1962 i Danmark.
JOTI er modstykket til JOTA, her er det en computer der bruges i stedet for en radio. Men på samme måde som med JOTA, så er det vigtigste at komme til at chatte med andre spejdere og udveksle ideer og aktiviteter med hinanden.
JOTI har kun været “i luften” siden 1996.
Før Internettet lånte spejderne radioudstyr fra radioamatørerne – her på Bornholm var det Radio-amatørklubben på Rosenørns Allé i Årsballe, som hjalp Spejderne. (virker adressen bekendt? DanmarksRadio boede på en vej med samme navn dog i København)
At bruge radio var besværligt fordi kommunikationen kun kunne gå en vej ad gangen og ikke som i en telefon hvor man kan snakke i munden på hinanden. Og så vidste man ikke om der var nogen i der kunne høre en.
Meget af tiden gik med at kalde ud i æteren: CQ – CQ – CQ OZ2KL.
CQ er international radio Sprog for CALL som betyder “Hallo – er der nogen som kan høre mig” og OZ2KL var de bornholmske spejderes identitets-nummer. Alle i Danmark havde OZ numre.
Når man så havde kaldt, slukkede man for mikrofonen, tændte for højtaleren og lyttede…
Måske var man heldig og kom til at snakke med spejdere fra England, Tyskland, Spanien eller Australien. men selvfølgelig blev der også snakket med mange danske spejdere.
Efterfølgende skulle der sendes QSL kort (en særlig slags postkort) til dem, man havde snakket med, og selvfølgelig modtog man også også QSL kort fra dem.
billederne her på siden er kopi af de kort som Rønne Klan brugte omkring 1980.