Jeg har et hæfte, som vi lavede i anledning af at vi startede en ny patrulje, som vi kaldte Primierne. Måske er der nogle i hytten der ind imellem læser i de gamle dagbøger, der allerede står på hylderne, og derfor mener jeg, at vores beskedne hæfte fra dengang bør være en del af historien.
Der står kun hvem vi var, som startede Primierne, ikke nogen dagbog eller nogle af de spændende ting vi foretog os – det var ikke det, vi brugte tiden på!
Baggrunden for PRIMI-navnet
Også før vi startede Primierne, var det sjovt at være spejder.
Der var allerede Musvågerne og Glenterne (vist nok som i dag), men vi var nogle, der trængte til noget andet, noget nyt og spændende for os.
Vi syntes, at der var ved at gå for meget søm, brædder og gasblus i spejderarbejdet, vi ville tilbage til rødderne og være mere primitive (deraf navnet) – ikke som disciplinerede spejdere i korrekt uniform, vi ville have det sjovt og vi var jo også en del af ungdomskulturen dengang. Tøj fra militær overskudslager, langt hår og fredsmærker/atomkraft nej tak mærker mv.
Som jeg husker denne, min, spejdertid, var vi meget aktive. Vi var på weekendture i Lyngstauan nærmest hver måned. Vi passede os selv, der var ingen ledere der blandede sig.
Tabet af en patruljekammerat
Vi dannede Primierne den 13. marts 1974. Inden vi skulle på Korpslejr, Hvalpsund sommeren 1974 lavede vi stentrolde, som skulle bruges som gaver på lejren og støbte guld-sild i bly (så det lignede røget sild), som vi skulle have på uniformen. Det var især Lars Kyhn og hans far, der stod for produktionen.
Dagen før afrejse kørte Lars galt, han blev kørt ned på sin røde Puch knallert ved Nylars som han lige havde fået. På den første dag af den store korpslejr fik vi at vide, at Lars var død. Hold da op, det var så forfærdeligt. Men jeg tror, at det var med til at styrke sammenholdet hos os andre.
Hvalpsund 1974
Korpslejeren Blev nu alligevel en kæmpe oplevelse og Gasolin spillede på den store scene. Faktisk fik Troppen et par nye spejdere bare fordi de ville med og se Gasolin.
PRIMIERNE dengang og i dag
Nå, det var Primierne, det handlede om. Vi lavede meget spejderarbejde, byggede blandt andet en flot lejrplads i Lyngstauan (uden søm), tog på hejk, og havde i det hele taget nogle super år, inden vores spejdertid så småt løb ud.
Det er lidt sjovt for en gammel spejder som mig, at min søn nu er med i Primerne!
Ja, patruljen eksisterer skam stadig. Den flotte patruljestander, vi lavede dengang, bliver stadig brugt. Pas godt på den!
Værdierne i patruljearbejdet har jo nok (forhåbentlig) ændret sig siden 1974. Dog er jeg sikker på, at tidens spejdere også vil kunne bruge det, de lærer ved spejderarbejdet, resten af livet.
Jens Peter Jørgensen, tidligere PRIMI
og nu spejderfar til Elias og Jonathan
Hvor sjovt at læse om at være spejder i begyndelsen af 70’erne. Tak til min bror JP 😊.
Har i dag genset Bogense og Gyldensten Slot samt Hugget, hvor pigespejderne var på lejr i 1967. I dag er det tidligere inddæmmede område ved slottet uddiget og blevet til marint område. Et besøg værd.
Turen til Gyldensten slot i 1967 husker jeg så tydeligt, da vi selv skulle betale for bussen og jeg havde brugt alle mine lommepenge. Jeg måtte gå 25 km hvilket er noget når man er 12 år. Heldigvis lærte Dorte mig nogle gåtricks som jeg også senere har haft glæde af 😊