Blåsommer 2004 – om sangen: Vi er Blå

I forbindelse med korpslejren 2004 – Blå Sommer blev der udskrevet en konkurrence om nye spejdersange.

Til konkurrencen indkom mere end 30 sange og blandt dem blev de 10 præsenteret på RoadShowet.

Den 5. – 7. marts 2004 fyrede det store, spektakulære, seje og fantastisk sjove Spejder Melodi Grandprix den af over det ganske land. På et RoadShow, hvor seks byer blev besøgt fra Aalborg til Farum, fik alle landets spejdere mulighed for at kåre den bedste nye spejdersang. Alle spejderne fra Bornholm var med i Farum til den afsluttende finale.

Sangen Tudekiks med 3T (Tines Tønder Tøser) vandt æren og blev Blå Sommers 2004’s officielle lejrsang. På andenpladsen kom De Blå Maripytter med Sommerlejrsang, og på 3. pladsen Skrålesangen med N.I.C.

De Blå Maripytter og Sommerlejrsang har en ganske særlig betydning, fordi de seks piger som skrev og fremførte sangen alle kom fra Rønne Gruppe.

De Blå Maripytter, som bestod af (bagerst, fra venstre): Iben Ohn Pedersen, Anne Bolin, Ida Bech (trommer), Stine Schøit, samt (forrest): Anna Rylander og Signe Ohn Pedersen.

Pigerne valgte selv navnet til gruppen. Da vi er blå spejdere så kunne det ikke blive andet end De Blå Maripytter. Maripytter for at gøre det bornholmsk, hvilket de da også fik lidt morskab af, da konferencieren til Spejder Melodi Grandprix (SMG) aldrig lærte at udtale det ordentligt, selv om han introducerede dem 7 steder i landet, plus ved diverse prøver.
klik her og få teksten og her kan du hente sangen som mp3
(højreklik med mussen og “gem som…”)

Og her er sangen med billeder fra Blå Sommer 2004:

One Reply to “Blåsommer 2004 – om sangen: Vi er Blå”

  1. Kære “Blå Maripytter”.
    Det er en rigtig flot sang I har skrevet!
    Er der mon mulighed for at jeg ku’ få den på noder? hvis I har den liggende? Så er jeg fri for selv at lytte den af til klaveret?
    Jeg kommer til familiespejd hveranden søndag med min datter Signe (7 år).

    De bedste hilsner Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.