Hytten i Kanondalen

Rønne Gruppes Spejderhytte i Kanondalen, Skansevej i Rønne, fylder lørdag, den 25. april 60 år, men hytten er faktisk meget ældre.
hytten01
Hytten var oprindeligt tyskerbarak i Robbedale under 2.verdenskrig og er sandsynligvis fremstillet i elementer i Tyskland.

Efter krigen blev tyskernes barakker pillet ned. En del blev stillet op igen som Almegårds Kaserne. Andre tyskerbarakker er blev brugt til Rønne og Hasle Vandrehjem, samt Bornholms Højskole.

Og så var der vores hytte, som egentlig var blevet til overs, indtil driftige spejderforældre sidst i 40`erne fik lov til at overtage hytten som løsdele.

Daværende Rønne Kommune stillede en grund til rådighed på skrænten af Galløkken ved Kanondalen, og her blev hytten genopført af spejderforældre.

Hytten var i starten yderst primitiv, kold, uisoleret og opvarmet ved hjælp af flere kakkelovne, som spejderne måtte fyre op i timevis, inden der kunne afholdes møder. Der var heller ikke indlagt elektricitet.

hytten02

Hytten blev udbygget til dobbelt størrelse for snart 20 år siden, så den nu kan rumme de mere end 100 spejdere, der i dag er i RØNNE GRUPPE. Den er også løbende blevet renoveret og isoleret, og nu behøver spejderne ikke længere møde op og fyre i kakkelovne. Der er naturligvis også el i hytten.

Indvielsen af Hytten I Kanondalen for 60 år siden var meget festlig og med deltagelse af indtil flere officerer fra Almegårds Kaserne. Dette kan læses i en af de mange spejderdagbøger, RØNNE GRUPPE er i besiddelse af.

Læs også om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.